Saturday 8 December 2012

Fødselsdag

Der er nogen fødselsdage der er bedre end andre og min i år var ganske særlig. Her er en af grundene





Thursday 6 December 2012

Nissen på besøg

Hvert år ved denne tid ankommer to små nisser med nisseflyver til min søns børnehave. Nisserne kommer på besøg hjemme hos børnene i løbet af December og hygger og driller en nissebittesmule.
Det var en glad dreng der blev hentet mandag eftermiddag. Stoltheden ved at være den første der fik lov at få besøg var ikke til at tage fejl af. Det er Andreas' sidste år i børnehaven så han har haft besøg af nissen før og var spændt på alt det sjove der var i vente. Nisse Jokum røg i rygsækken og afsted hjemad det gik.







Eftermiddagen gik med snemandsbyggeri, leg, varm saft og pebernødder og efter et solidt måltid nisserisengrød, faldt Andreas og hans nye ven i søvn arm i arm.
Når man er 5 år er lidt nissedrilleri på sin plads. Mælken blev til cacaomælk, stolene blev vendt på hovedet og morgenbordet blev dækket med gafler i stedet for skeer. Men det var ikke nok for Nisse Jokum så vi måtte igang med penslerne og endte med de flotteste moustacher - lidt a la de tre musketerer og Dali. Jubelhylet og grinet fra både Andreas og storebror næste morgen ved synet af far og mor med morgenhår og overskæg var ubetaleligt.... jeg kan varmt anbefale ideen som nissedrilleri.
Det var en lykkelig dreng der tog i børnehave med nissebogen fyldt med beretningen om en dejlig dag


Tuesday 4 December 2012

Nissebo

I år har drengene fået en ganske særlig pakkekalender. Jeg faldt over et gammelt Lundby dukkehus i genbrugsbutikken for et stykke tid siden og stærkt inspireret af dette skønne dukkehus opstod ideen til vores Nissebo.
På loftet fandt jeg de skønneste gamle møbler - efterladt af den tidligere ejer - og suppleret med en go portion gamle trænisser fra Daells Varehus også fra genbrugsbutikken, er drengenes pakkekalender i år blevet fuldstændig magisk.
Den 1.december stod de op til det tomme dukkehus og 24 fine pakker.






De elsker det! Og vi elsker det! Hver morgen skiftes de til at vælge en pakke imens den anden spændt ser på, og ganske langsomt fyldes huset med møbler og nisser og hygger mere og mere her i stuen. Det er ægte julemagi.